Roys hjemmeside

De planetariske tåger er stjernerester. de yderste lag af en stjerne der er sprunget i luften, hvilket sker når kernen begynder at producere jern. Dette grundstof ligger midt imellem fusion, som driver stjernenes energiproduktion ved at lette atomkerner som brint smelter sammen til helium når temperaturen når 10 millioner grader, og derefter kan der dannes andre tungere grundstoffer hvorved der frigives energi, når kernene smelter sammen. på den anden side har vi så det der driver atomreaktorer i vore dage, hvor meget tunge og ustabile grundstoffer som uran spaltes til lettere atomkerner, hvorved der også frigives energi. Men som sagt så ligger jern midt imellem. det kan ikke smelte sammen med noget grundstof og frigive energi og det er stabilt, så det spalter ikke og afgiver energi af den vej. Når stjernen så har produceret jern går det hele så istå. det udafrettede strålingstryk forsvinder på få brøkdele af et sekund og stjernen kollapser, med en sådan kraft at der dannes alle de tungere grundstoffer ved at atomkernene smelter sammen på alle mulige måder. Der skulle så dannes så meget energi at stjernes ydre blæste udaf i en kæmpeeksplotion, der kaldes en supernova.
de ydre dele af stjernen spredes meget hurtigt og bliver ca 1000 gange stjernes oprindelige diameter før at den begynder at bliver kølet af. Før det har gasserne stadig den samme temperatur som den oprindelige stjerne; men arealet er 1.000.000 gange større. og tilsvarende er strålingen. Det vil sige at lysstyrken vokser 15 størrelsesklasser på nogle timer og det kan ses!!
Gasserne bliver så afkølet og stråligen bliver mindre som resten udvider sig og lyser. og endelig dannes så den planetariske tåge af denne kugleskal af gas der stadig afgiver en del lys.
Den største er M27 som er vist under Messier. M57,M76 og M97 er også flotte eksempler. Denne serie vil indeholde planetariske tåger som Messier ikke kunne se.
Den første er NGC40 som ses herunder. Den findes i Cepheus. den er kun 1 bueminut stor og lysstyrken er kun 10.0. Den ses som en lyslilla kugle, vist nok med en central stjerne.

NGC 246 er også en planetarisk tåge i Herschel 400 kataloget; men jeg har ikke noget billede af den endnu.

NGC 1501 ligger i Camelopadia, der ligger til venstre for Cassiopeia. den er 55.8", så knap et bueminut stor. og lysstyrken er 13.5 så r
et svag. Den ses som en lyseblå kugle i lidt over midten af det første billede. Der er brugt 11 optagelser á 30s. På det nederste billede der er 1:1 kan man skimte den centrale stjerne.

NGC1535, 2022, 2371,2371, 2392,2438,2440, 3242,4361 er tåger som jeg heller ikke har billede af.
NGC6543 er derimod herunder. Den er meget lille med diameter 22" men med lysstyrke 9.0! Den ses som en meget lyseblå kugle. idt til venstre for ligger galaksen NGC6552 med lysstyrke 14.5. lige til højre for mellem 6543 og den klare stjerne ligge en lille tåge IC4677.

NGC6629 ligger meget lavt på 23 sydlig bredde, så den har jeg ikke billeder af endnu.

NGC6781 ligger i ørnen= aquila. Den er pænt stor med 111" eller næsten 2'. lysstyrken er dog kun 12.5. l

NGC6826 ligger i Cygnus=svanen, lige øst for den øverste "vinge". Den har en svag ydre skal der er ca 3 gange så stor som den kraftigt lysende kerne. Den er 86" stor hvilket så nok kun er kernen. lyststyrken er 9.0, så ret kraftig for så lille et objekt. Belysningstiden burde nok sættes lidt ned for at få et godt billede; men så til gengæld flere optagelser. Der er brugt 8 optagelse 'a 30s. til dette billede. Natten til 4 september 2010 fik jeg så yderligere 47 optagelser af 6826, idet jeg håbede at dette ville være nok til at vise den ydre skal. Det kan man vist lige præcis på disse billeder. det sidste er x2.

NGC6905 ligger i Delphinus=delfinen 30 grader under NGC6826. Den er 44" i diameter og har lysstyrke 12, så klart svagere. den har faktisk buler i top og bund på samme måde som M27. De kan lige anes på den 4x zoom som jeg har lagt til sidst. der er gået 30 optagelse til dette billede.

NGC7008 er en lidt uregelmæssig planetarisk tåge. der også ligger i svanen. den ligge helt oppe i toppen, 4 grader længere imod nord i forhold til NGC6826. den er 86" stor og lysstyrken er 11.5, så ikke så kraftig. Der er gået 16 optagelser til det førstebillede. Natten til den 4 september 2010 fik jeg så 56 optagelser af denne vandmandslignende planetariske tåge. der er til slut et zoombillede med faktor 2. Hvad der også er værd at bemærke er det klart mørke område med meget få stjerne i den venstre del af billedet. Der ligger simpelthen en mørk sky der tager lyset fra baggrundsstjernene.

NGC7026 ligger også i svanen. Den er lidt aflang i det, lige som M76; men det kan man ikke se på dette billede. Den er ikke med i Herschel400. Lysstyrken er nede på 12.5. Den er 27"*11", så ret lille! Selv hvis man zoomer ind på mit billede er den dog ret rund. Der er også kun brugt 4 optagelser til dette billede.

NGC7662 ligger i stjernebilledet Andromeda ca 20 grader vest for Galaksen og de har intet med hinanden at gøre. Den er næsten cirkelformet. der er kun brugt 7 optagelser til billedet. den er 17" stor og lysstyrken er 9,0, så igen et objekt der burde bliver fotograferet med kortere belysningstid pr optagelse og det er så den sidste planetariske tåge i Herschel400.