Roys hjemmeside


Gå til indhold

nGC2001_4000

fotos > RCX400

NGC2022 er en planetarisk tåge i Orion. Den ligger i toppen mellem Heka (topstjernen) og Betelgeuse ( den kraftige øverst til venstre). Den er kun 28" eller knap et halvt bueminut i diameter. Lysstyrken er kun 13.0. Friedrich Herschel opdagede den i 1785. Billedet er desværre lidt uskarpt. Der er kun brugt 4 optagelser til billedet.

NGC2024 eller Flammetågen, som den hedder, ligge i Orion, lige til venstre for den stjerne i "bæltet" (de tre stjerne er står på linie i midten af Orion). Man kan se lidt af skæret fra den til højre i billedet. F.W.Herschel opdagede den i 1786. Der er ikke data for hvor stor eller klar dette objekt er; men billedet er 1/2 grad i bredden. Der er brugt 58 optagelser til dette billede. Kan ses i et 20cm teleskop.

Hestehoved tågen

Dette skule have været NGC2232 der er en åben hob i Monoceros; men det er det bare ikke :-( og sådan kan det gå engang imellem.

NGC2242 er en svag planetarisk tåge, der ikke er en del af Herschel400. Den er 0,5' eller ca 30" i diameter og lysstyrken er nede 15. Jeg har sat en ring om den, så den er til at finde! Der er kun brugt 4 optagelser på dette billede og det er meget lidt til et objekt der er så svagt; men havde man gennemsøgt himlen for den slags objekter ved kun at tage 4 billeder , så var den blevet opdaget! Det blev den nu uden kamera af Levis Swift i 1886, med et 16 tommer =40 cm linseeleskop. Den findes ikke i Herschels katalog.

NGC2264 ligger i Monoceros. Det er en lille hob med en blå tåge lige som Syvstjernens; men der er også mørke partier hvor støvskyer af mørkt materiale spærre for lyset. Diameter 20' og lysstyrke 4. Der er brugt 21 optagelser a' 30s og den kunne godt tåle flere. Optaget 21 april 2009.

NGC2371/2372 er også en slags planetarisk tåge i tvilingerne. Den er opført som to objekter da man ikke kunne se sammenhængen i starten; men det er altså kun et. Den er 74" i diameter og det er vist kun den indre lyse del, måske kun den ene halvdel der er målt med her!, så godt et gradminut. lysstyrken er 13, for begge objekter. Men den er større endnu hvilket man kan se af det nederste billede hvor de ydre områder også er fremhævet. De er en del af Herschel400. F.W.Herschel opdagede den i 1785. Der er brugt 16 optagelser til det øverste billede og 8 til det nederste.

NGC 2419 er en kugleformet stjernehob som befinder sig i lynx. lysstyrken er 11.5. Der er brugt 48 billeder a 30 sekunder i december 2009.

NGC 2420 er en åben hob i tvillingerne og har størrelsesklasse 10 i lysstyrke. der er brugt 41 optagelser a 30 sekunder på dette billede.

NGC3628 befinder sig i løven også ses på andre optagelser da den er en del af en gruppe hvor m65 og m66 er de to andre. har størrelsesklasse 10.5 og der er brugt 84 optagelser a 30 sekunder til dette billede

NGC3718 er en meget speciel galakse som ligger i store bjørn et sted midt under de to "hjul". den har størrelsesklasse 11.5. Der er et meget kraftigt lysende centrum der minder om en stjerne og så to bjælker af støv som går ud på hver side for så at bøje af. Det minder lidt om en roterende havevander. der er brugt 180 optagelser a 30 sekunder på dette billede optaget i april 2009


Retur til indhold | Retur til hovedmenu