Roys hjemmeside


Gå til indhold

udstyr

astronomi

Amatør astronomi

Hvem har ikke som barn prøvet at se på månen, og stjerner og undret sig lidt over hvad der egentlig er derude i himmelrummet. Man lærer at finde stjernebilleder som "Store Bjørn", og hvad retning "Lille Bjørn" med nordstjernen = Polaris der altid viser hvor nord er. Senere lærer man så måske om Orion, med de tre stjerner der udgør "bæltet", som typisk ses om vinteren imod syd.

senere låner man måske en bog på biblioteket der viser lidt mere om stjernebillederne, hvordan de ser ud, og hvor de befinder sig henne på himlen.

En dag får man så fat på sin fars kikkert f. eks. en 7*50, altså 7 ganges forstørrelse og 50mm åbning. Og pludselig opdager man en masse stjerne som man ikke kunne se før! Det er jo nok samme oplevelse folk som Galileo Galilei fik for godt 400 år siden da han satten sin kikkert for øjet. Den var ikke større end som så iøvrigt. Den kunne nok forstørre mere end 7 gange, eller kunne han ikke have set saturns ringe eller Jupiters måner!

For dem af os der er så gamle at vi har oplevet de første mennesker på månen, kan måske også huske at vi blev vækket for at se Neil Armstrong sætte foden på månen, eller blev vækket midt om natten for at se en klar komet, eller for yngre mennesker, at have set den første rumfærge skyde til vejrs fra Cape Canaveral i Florida. Dette kan også skærpe interessen for hvad der er derude i rummet.




Mit første teleskop

og så en dag køber man et rigtigt teleskop og for mit vedkommende var det en equatorial monteret refraktor (linsekikkert) på 60mm åbning og en fokallængde på 910mm. der var en lille sigte kikkert på 30mm og ca 7 ganges forstørrelse. Der var 3 okularer med på 20, 12.5 og 6 mm. Disse gav så en forstørrelse 45.5 , 73 og 152 gange. Var dette ikke nok kunne man sætte en "Barlov" linse på, som gav den dobbelte forstørrelse. Det var i slutningen af 70'erne så den var helt manuel. Der var også udstyr med, så man kunne se på solpletter på en hvid skærm der blev sat fast på enden af kikkerten. Jeg kunne så se hvordan de flyttede sig for hver dag fordi at solen rotere med en omgang for hver 33'te dag. Jeg kunne se på månen, med alle kraterne og "månehavene" og jeg kunne finde planeterne Venus, Saturn og Jupiter og vist nok også Mars, der dog kun er tydeligt hvert 2.5 år, og endelig kunne jeg ved hjælp af en bog finde mine første "deepsky objekter", så som håndvægte tågen, Herkules kuglehoben og Krabbetågen.

Mit andet teleskop

I foråret 2006 fik jeg så fat på dette 15 cm =6" Newton teleskop fra Meade, der blev købt i Lidl for 4500kr, hvilket helt klart var et godt tilbud da den ellers stod til 7500kr. Den kan ikke længere købes på www.meade.dk; men istedet kan man få en Schmidt-Newton istedet til 11.800kr. Den er fuldt computerstyret. man stiller den op så den ene akse er tæt på polaris, og så beder den om at man centrerer to stjerner, så kan den selv finde resten. Jeg fik ikke brugt den så meget i starten; men så fik jeg styr på den og begyndte at finde de forskellige objekter med den indbyggede computer og så blev det pludselig meget sjovt. Jeg fand ud af at man kunne sætte sit digital kamera på siden af den og tage enkelt billeder af små stjernehober etc. Men det var først da jeg fik købt en T-adapter hvorefter kameraet bliver sat på, så det bruger kikkerten som linse at tingene tog fart. Jeg indstillede kameraet til at tage 30s optagelser, som jeg så satte igang med en lille fjernbetjening mens jeg stod ved siden af teleskopet. Bruger man hånden kommer det hele til at ryste. Jeg fandt samtidig ud af at bruge et "stacking"-program, så man kan lægge flere billeder sammen og taget et gennemsnit så det endelig resultat bliver mere støjfrit.

Mit nuværende teleskop

i foråret 2008 var jeg begyndt at se på et større teleskop, der dels var til at betale og dels ikke var tungere end at jeg kunne slæbe det ud og ind af huset. Jeg fandt så tilfældigt dette 30cm = 12" teleskop let brugt, og en uge efter stod det så hjemme i min stue. Det er selvfølgelig også computerstyret; men mere advanceret og bedre mekanisk end mit LXD75. Selv om det var i slutningen af april/starten af maj skulle jeg dog lige ud og prøve det en enkelt aften, før de lyse nætter gør det meste astronomi umuligt fordi at himlen aldrig bliver mørk nok. Hvis mit 6" newton gjorde indtryk de første gange, så gentog det sig ihvertfald med dette teleskop. Det var en stor oplevelse at se herkules kuglehoben og ringtågen i lyren igennem denne kikkert. På samme måde var det med galakserne. Så jeg satte kameraet på med det samme og tog nogle billeder. Da vi så kom til efteråret kunne jeg rigtigt komme igang med at bruge det. Det var dog først i starten af 2009 at jeg virkelig fik taget mange billeder med den. Der havde jeg også fundet ud af at smide kabler ud af et vindue, så jeg kunne sidde inde i varmen og optage mine billeder. April 2009 var helt fantastisk med 13-14 gode lange nætter med klart vejr.

Billedet herunder af M31s kerne viser forskellen på at køre med 60s optagelser unguided øverst og så at bruge Adaptiv Optik sammen med lidt "håndguiding" der er brugt 120s optagelser på den nederste halvdel


Retur til indhold | Retur til hovedmenu